Om klinikken
|
Hos Rikkes Fodpleje er fokus på faglig kvalitet, omsorg og velvære. Der tilbydes professionel fodpleje til både behandling af fodproblemer og forebyggende pleje, så fødderne holdes sunde og velplejede.
Hos Rikkes Fodpleje tilbydes professionel fodpleje til alle aldersgrupper – børn, unge, voksne og ældre. Der udføres behandlinger til både mænd og kvinder, herunder også personer med diabetes eller gigt. Du behøver ikke have konkrete fodproblemer for at få glæde af en fodbehandling. Fodpleje kan både være forebyggende, genoprettende og ren velvære. Målet er altid at sikre sunde, velplejede fødder og øget komfort i hverdagen. Hvis du ikke har mulighed for at besøge klinikken, tilbydes der også udekørende behandlinger. Der foretages desuden gerne besøg på plejehjem eller bosteder. I klinikken findes et bredt udvalg af kvalitetsprodukter til fodpleje, og der ydes professionel vejledning om valg af cremer og produkter, der passer til dine fødders behov. Der vejledes også om aflastninger og hjælpemidler ved blandt andet ligtorne, forfodsfald, hælsporer, hammertæer, knyster og andre fodrelaterede udfordringer. Ønsker du at forkæle en, du holder af, kan der købes gavekort til behandlinger i klinikken. For pensionister kan der i visse tilfælde søges tilskud til fodbehandling. Borgere i Sønderborg Kommune kan kontakte Borgerservice for nærmere information om ansøgning til fodpleje og fodstatus. Klinikken har gode parkeringsforhold lige ved døren samt handicapvenlig adgang. Betaling kan ske med MobilePay eller kontant.
|
|
Mit navn er Rikke Wind Johansen, og jeg er indehaver af Rikkes Fodpleje i Broager. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har flere års erfaring fra sundhedssektoren. Efterfølgende valgte jeg at videreuddanne mig til lægeeksamineret fodplejer i Odense for at kombinere min sundhedsfaglige baggrund med min interesse for fodsundhed. Jeg brænder for at arbejde med mennesker og for at skabe øget livskvalitet gennem professionel behandling, omsorg og personlig service. Det er vigtigt for mig, at alle kunder føler sig trygge, velkomne og godt behandlet. |
|
